Etiketthistoria
Läst 8998 ggr
Jerlerup
2011-01-31, 22:08

1588 Kullaberg, Helsingborgs län & Spanska Armadan

I den kartläggning av källor som rör Luggude härad som jag håller på med ser jag ibland sånt som gör en mer nyfiken än annat.  Detta kungliga brev om rädslan för att Spanska Armadan ska anfalla Danmark får en att känna av historiens vingslag på ett speciellt sätt.

Den danska egeringen satte alltså 1588 upp en serie vårdkasar runt öresund, med start i Kullaberg, för att varna myndigheterna och flottan i Köpenhamn om det skulle komma en spansk flotta inom synhåll för vakterna på Kullaberg.

Var det Hans Smed uppe på Kullagården, han som skötte Kulla fyr, som skötte vårdkasarna där?

/Torbjörn

http://brandt.radient.org/wiki/1588,_Kullaberg,_Helsingborgs_l%C3%A4n_och_r%C3%A4dslan_f%C3%B6r_Spanska_Armadan

15. Aug. (Kbhvn)

Miss. til Steen Brahe. Der er kommen sikre Efterretninger om, at den engelske og spanske Skibsarmada have vaeret i Kamp, og at den engelske har beholdt Overhaand og drevet den spanske Armada ind i Nordsöen, hvor spanske Skibe ere sete omtrent mellem Embden og bremen.

Da de jo kunne komme närmere og närmere, maa der passes godt paa, at de ikke uformodet eller uden Kongens Vilje söge hans Lande og Havne, og at der kan ydes dem alvorlig Modstand, hvis de ville foretage sig noget fjendtligt mod hans Undersaatter, og det befales derfor Steen Brahe at lade lave Bavner paa Kulden og andre Sted er i hans Len [Helsingborg] längs med Strandsiden og sörge for, at der bliver holdt god Vagt ved dem baade Nat og Dag; hvis Vagten maerker noget til märkelige Skibe eller en Skibsflaade, skal den anstikke Bavnen, og derefter skal den närmestliggende Bavne taendes og saaledes videre, Bavn efter Bavn, Saa det kAn blive bekendt.

Han skal give Almuen i Lenet Ordre til, at den saasnart den ser Bavnerne blive taendte, skal möde med Vaaben og Vaerger ved disse for at gere Modstand, hvis nogen vil foretage sig noget fjendtligt eller uden Tilladelse vil sege Land. Ved den yderste Bavne mod Söen skal han saette en paalidelig Karl til at have Opsigt med Vagten, men en, som har Forstand paa en Skibsflaade og paa, hvad Skibe der kommer, saa der ikke sker noget letfaerdigt.

- Postacriptum: Hvis der kommer nogle til Landet og de ville sende en Baad fra sig for at tale med nogen eller i andre umistankelige Erinder, skal han sörge for, at der ikke laegges dem Hindringer i Vejen eller göres Overfald paa dem, og at de henvises til ham, hvis de have noget venligt at andrage, men det maa ikke tillades dem at komme i Land med nogen samlet Hob.

Sk. T. 2, 9 b.

(- Lignende Miss. til Axel Gyldenstjerne om at lade holde Vagt alle Vegne i Norge, sserlig ved de bedste og fornemste flavne…)
Bavner = Vårdkasar

AndersE
2011-01-31, 23:02
#1

Jag håller med. Det känns.

Ronny-K
2011-02-02, 19:01
#2

Intressant läsning som jag tycker för en nära historien som du skriver.

En tänd vårdkase i det mörka landskapet måste ha varit en skrämmande syn som kunde betyda ond bråd död,
(Jag antar att man på dagen använde sur ved-halm på elden för att signalelden skulle synas)?

Jerlerup
2011-02-02, 20:52
#3

Här har vi ett annat kungligt brev om resandefolket.

31 maj 1589 (-). Aab. Brev om Tatere. Sj. T. 17, 162 b. (Tr.:
CCD. II. 532 ff.).

- Miss. til Lensmaendene over hele Danmark. Köngen har
bragt i erfaring, at der alle Vegne i Riget har samlet sig Tatere, som
strejfe om fra det ene Sted til det andet og med deres Bedrägeri,
Kogleri, Trolddom og Tyveri göre Kongens Undersaatter stor Skade,
og at det endog undertiden haender, at Köngens Undersaatter beskytte disse Folk og for en ringe Profits eller Gaves Skyld tillade
dem at opholde sig paa deres Gods og der drive deres bedragelige
Handel, uden at tage Hensyn til den store Skade, der derved tilföjes den uvidende Almue, og at baade Köngens Fader og Farfader
ofte have ladet aabent Brev udgaa om, at saadanne ugudelige Partier ikke maa taales her i Landet.

Da der ingen tvivl er om, at disse Tatere före et meget ukristeligt Levnet med Lösagtighed, Skörlevnet og Blodskam, hvorover Gud maa fortemes og kan foraarsages til at straffe disse Riger, der taale dem, og det er hver Mand vitterligt, at de ikke drive anden Haandtering end Legn, Kogleri, Trolddom og Tyveri, ligesom man ogsaa tidligere har opdaget, at der under saadant Partis Skin er drevet Praktikker mod Riget med Spejderi, Brand og andet, og da disse Folk ikke have agtet de tidligere Forbud og der iblandt dem sikkert findes nogle, som tidligere have forsvoret Riget, og forskellige lösagtige og tjenestelöse Folk, der ere födte her i Riget, men ikke have Lyst til at bruge nogen ärlig Haandtering, befales det dem nöje at undersöge, om der findes Tatere i deres Len, og i saa Tilfaelde lade dem eftertragte og paagribe; findes de paa Adelens Arvegods, skulle de melde det til Adelen, der saa enten selv skal lade dem paagribe eller lade nogle af deres Folk fölge med Lensmaendenes for at gere det;

ville nogle Adelsmaend ikke gere nogen af Delene, skulle de lade Taterne anholde ligesom paa Kronens Gods; de skulle lade Hovedmaendene for Taterne straffe paa deres Liv og udvise de andre af Riget, saa de senest römme det inden 3 Uger, da de ellers ville komme til at lide samme Straf som Hovedmaendene. Med fölgende Forbudsbrev skulle de lade forkynde i Köbstaederne og paa alle Herredsting i deres Len. Da det, at de udstedte Forbud ikke agtes, skyldes, at Embedsmaendene ikke paase Overholdelsen af dem, men til Dels vitterlig se gennem Fingre med Folk, befales det dem alvorligt at rette sig efter dette Brev og Forbudsbrevet ikke alene nu, men saa lange de have Lenet, saafremt de ikke ville have dette forbrudt.

Det aabne Brev skal efter Forkyndelsen nedlägges blandt Lenets
Breve og overleveres den fölgende Lensmand. Sj. T. 17, 164 b.

Upp till toppen